Normalt tilrådes det at sætte hastigheden på fluerne ned om vinteren. Fiskene er pga. den lave temperatur ikke i samme vigør som forår og efterår. Måske ved de også pr. instinkt, at det ikke kan betale sig at ofre for megen energi på at fange et bytte. Det lave stofskifte gør jo, at der ikke er brug for at æde ret meget. De fleste kystnære havørreder vokser kun, når de smutter af en lystfiskers krog! Drønede de nu rundt efter en hel masse småfisk, som de ikke ville være i stand til at omsætte alligevel, gav resultatet sig selv. Så det gør havørrederne ikke. Naturen er rationel og belønner ikke handlinger, der ikke kan betale sig. Trods det har jeg en del gange fået dagens eneste hug, når jeg sidst på dagen rullede linen ind på hjulet. Altså med højere fart på fluen end jeg kunne opnå uden at bruge begge hænder. Det skete for mange gange til, at jeg vil tilskrive det tilfældigheder. Jeg fisker af og til med en dreven fluefisker, der kender havørrederne bedre end de fleste. Han har gjort de samme erfaringer, og tager altid fluen hjem i kvikt tempo. Jeg har fulgt eksemplet, og foreløbig har jeg mangedoblet fangsterne i forhold til sidste vinter. Mellem jul og nytår havde vi et par kolde dage. Én af dem tilbragte jeg sammen med min fiskemakker Jes ved Mariager Fjord. Vi fik 7 fisk og mistede et par stykker. Jes gik med bobleflåd og flue og havde endnu mere fart i fluen end mig. Og han havde nok de fleste hug. Vandet var tæt på frysepunktet. Måske ligger huginstinktet så dybt i havørreden, at den sjældent kan lade være med at forfølge noget, der flygter - selvom det ikke er rationelt. Den er selvfølgelig ikke intelligent nok til at regne den ud; fisk handler kun pr. instinkt. Måske er den i den store sammenhæng bedst tjent med, at instinktet byder den at hugge først og spørge bagefter. Det kan være, den går og bider i en masse småfisk - og spytter dem ud igen. Om foråret, når vandtemperaturen når 12-14 grader, vil den dø af sult, hvis ikke huginstinktet er kraftigt nok. Det kan være, omkostningerne ved et ikke altid heldigt huginstinkt om vinteren opvejes af de fordele, det giver senere. Det kan være, havørreden slet ikke hugger, fordi den er sulten. Måske er den bare sur. Eller nysgerrig; den har jo ingen arme at undersøge sagerne med. Det kan være en hel masse andet, som ingen ved, og sådan er havørreden jo. Ikke til at blive klog på. Én ting er dog sikker. Man kan sagtens fange havørreder på hurtigt fiskede fluer i meget koldt vand. Jeg synes oveni købet, det er lettere. Om ikke for andet så fordi hugget næsten altid er så hårdt, at tilslag er fuldstændig unødvendigt.