Har du ofret adskillige tusinde kroner på en god fluestang, er det ærgerligt at se ferrullerne gå til af ridser og snavs. Tør hanferrullen af efter hver fisketur og smør den evt. med et fyrfadslys. Og nu du er i gang, så gå ned til Materialisten eller på apoteket og køb en omgang ørepropper. De er som skabt til at proppe i hunferrullen, så den er beskyttet mod skidt. For en 20'er har du til en del stænger.
En blød og smidig flueline kaster godt, er let at håndtere, og i en linekurv fungerer den godt. Til det formål findes et produkt kaldet "Permaplass". Det er noget frygtelig fedtet stads, og det kan desværre kun bruges til flydeliner. Det er egentlig beregnet til pleje af slidte flueliner, men det har en masse fine bivirkninger. På pakningen står, at linen skal ligge i 4 timer inden aftørring, men prøv med et døgn i stedet. Det giver en meget blød og smidig line, som flyder meget villigt.
Det er meget sjældent, fisk tager en flue, hvor forfanget trækker striber helt ud til fluen. Kom et par dråber opvaskemiddel i lidt vand og væd en lille klud med den opløsning. Tag kluden med i lommen og træk forfanget igennem den, hver gang det er nødvendigt. Har forfanget f.eks. været en tur gennem græs eller grene, kan du være helt sikker på, at det nægter at synke. Og så kan du ligeså godt give det en tur med det samme.
Flettede løkker med plasticmuffe, nailknot, syede og limede samlinger. Der
er utallige måder at forbinde flueliner til forfang og skydeliner. Men den
bedste, letteste og mest elegante måde er efter min mening som følger:
Dyp de yderste 10-20 cm af fluelinen i acetone i et minuts tid og træk
coatningen af med et par skarpe negle. En løkke af monofil nylon kan hjælpe,
hvis coatningen ikke vil slippe. Med en nål flosses den yderste cm. af den
flettede kerne, og halvdelen af fibrene klippes af. Stik en tråder gennem den
flettede kerne ved kanten af coatningen, skub den gennem 4-5 cm. og ud gennem
kernen igen. Her fanger du med tråderen de flossede fibre, og dem trækker du
tilbage gennem kernen. Dette kan drille en smule, indtil du finder ud af, at
tråderen ikke skal have fat ved roden af de flossede fibre men midt på. Kom
lidt knudelim, Softex, Liquisole eller lign. på den kerne, du trækker gennem,
så smutter den ingen vegne. Når den er trukket ud på den anden side, holder
du fast i tampen og trækker i løkken. Pas på, hvis du kun laver en lille
løkke. Stik evt. en kuglepen i løkken, så den får den rigtige størrelse.
Når tampen er klippet af og løkken strammet til, giver du splejsningen noget
knudelim, Liquisole, eller hvad du nu har ved hånden. Det skal dog være en
stærk og fleksibel lim, så du får en splejsning, der både kan bøjes og
holde til gentagne mishandlinger i topøjet. Sørg for at splejsningen er helt
strakt, når limen hærder, ellers er der dømt kink! (snoet line). Jeg bruger
en dubbingtwister, som jeg hænger i løkken. Hvor meget af coatningen du
fjerner, afhænger af løkkens størrelse. Til skydehoveder kan det være en
fordel at lave løkken så stor, at hjul og stang kan passere. Det gør det let
og hurtigt at skifte skydehoved.
Det er muligt, at du kan fiske en hel dag med samme flue uden forfangskludder. Men gør dig selv den tjeneste at se alle knuder efter med ret jævne mellemrum. En af mine fiskevenner fiskede efter søørred på Hald sø en aften. Han fik lagt et kast til en stor fisk, og den tog med et hug, der var ved at kæntre båden (eller også var det hans reaktion). 2 sek. varede det, så rettede stangen sig ud. Der var 2 fisk i overfladen, så endnu et kast blev lagt ud. Men det lød lidt forkert. En ildevarslende hvislen og ganske rigtigt. Der hvor forfangsspidsen var fastgjort til forfanget sad en grisehale. Dyre lærepenge!