En dejlig forårsmorgen var vi en flok lystfiskere samlet ved Skive Fjord. Vinden lå rigtigt, solen skinnede behersket, lærkerne sang, og vi havde hele stranden for os selv i begge retninger. Perfekt! I strålende humør trak Jan en lille flaske Gammel Dansk af lommen, så vi kunne få gang i de stadig lidt søvnige lemmer. Optimismen fejlede som sædvanlig ikke noget, og alle mand regnede med store fangster. Jeg gik sammen med Jan et godt stykke, inden vi startede fiskeriet. De andre blev i mere bekvem afstand fra kaffekander og madpakker, og ude af vores synsvidde. Det ene fine rev efter det andet blev fisket igennem, og vi fangede aldrig det mindste. Hvad langt værre var – vi gik glip af et øjeblik af uforglemmelig storhed. Længere henne mod bilen var CH blevet overmandet af naturen. Gammel Dansk og stærk kaffe havde gjort sin virkning, og CH måtte for en stund indstille fiskeriet for at hellige sig andre sager. Til alt held for CH var Jan og jeg flere kilometer væk, og til den anden side var de andre gået et godt stykke – også udenfor synsvidde. Der blev taget hurtige beslutninger nu, hvor sagen hastigt fik mere og mere uopsættelig karakter. Redningen fandt CH i form af et træ et lille stykke oppe ad skrænten bag ham. Lynhurtigt kravlede CH op, fik med den ene hånd godt fat om en solid gren, og hang nu i en passende stilling et par meter oppe. Med den anden hånd blev waders og indtil flere lag bukser skyndsomt trukket så langt ned om benene som muligt. De næste sekunder kan de fleste nok tænke sig til. Jeg kunne i hvert fald, da CH siden fortalte, hvad han havde oplevet. Faktisk har det siden forfulgt mig, at jeg ikke var på pletten. Sikke billeder! At CH ikke den dag fangede noget, var nok meget godt, for han havde ikke længere den klud, han normalt lagde fisken i.  Siden den dag har vi kaldt ham Cliffhanger, og vi sørger helst for, at der er træer i nærheden, når han er med…