Bæveren et år efter udsætning

Sidste efterår blev der, som de fleste nok har opdaget, sat bæver ud i Klosterheden ved Lemvig. Som de fleste også ved, er Sportsfiskerforbundet modstander af projektet, fordi bæver og laksefisk har meget forskellige opfattelser af, hvordan et vandløb bør se ud. Bæveren er sky og foretrækker at bevæge sig rundt med vand over ryggen. Er der ikke vand nok i en lille bæk, bygger den dæmninger og hæver vandstanden på den måde. Uheldigvis er det tit sådanne steder, ørreden gyder, og så har vi balladen. Flynder å har siden anlæggelsen af Møllesøen ingen selvreproducerende ørredstamme haft. Skal en sådan skabes, må gydebankerne anlægges på steder, som efter bæverens opfattelse er for lavvandede. 

Sådan ser Hestbæk ud. Dette er den øverste af
gydebankerne. Den er upåvirket af dæmningen.

Tilløbet Hestbæk indgik i planerne for at skabe en levedygtig ørredstamme, og der blev i samarbejde med Klosterheden anlagt 3 gydebanker.  Planen var så at udsætte rognkasser med befrugtede ørredæg på disse banker. Desværre valgte bæveren netop at bygge en stor dæmning her, og det var nok enden på de planer. Hvor der før var frisk strøm, står vandet nu helt stille, og den nederste af gydebankerne sander til. 

Den næste gydebanke nedstrøms...

Det er en lidt speget sag, hvor man på den ene side kan sige, at bæveren har forpurret planerne om at skabe en ørredstamme, og på den anden, at  den ikke har ødelagt noget, eftersom der ikke var noget at ødelægge. En undersøgelse har nemlig vist, at der stort set ikke findes ørreder i bækken. Havde bæveren derimod udsat byggeriet så længe, at projektet med rognkasser bar frugt, havde det måske set anderledes ud. Argumentet for at lade dæmningen være er, at der stort set ingen fisk er i Hestbæk.

Uanset hvad - imponerende er det altså!

Vandet har fundet vej udenom. Om ørreden også kan det...?